|
| - som handlar om tron | Åter till översikten |
Gør dig rede, bliv lys! Guds Rige er meget nær.
Af T. L. McElhany.
Bedeugelæsning for Sabbaten den 11. December 1937. "Gør dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommet, Herrens Herlighed er oprundet over dig. Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men over dig skal Herren oprinde, over dig skal hans Herlighed ses."
Den Tid, vi lever i, og de Ting, der sker overalt omkring os, er i højeste Grad mærkelige. Verden roser sig af sin Fremgang og sine Bedrifter, sin Oplysning og Lærdom. Videnskaben forvandler Verden til en sand Æventyrhal. Store Skibe, _ogstavelig talt flydende Paladser, pløjer Verdenshavene. Strømlinjede Jernbanetog gennemkrydser Kontinenterne med stor Hastighed. Flyvemaskiner farer gennem Luften som Pile. Hurtigløbende Automobiler suser hen ad de moderne Autostrader i ethvert Land. Vor Tids Vidunder, Radioen, gør fjerne Verdensegne til vor nærmeste Nabo. Menneskesindet konstruerer og bygger Maskiner, der med Hurtighed og Nøjagtighed præsterer store Mængder Arbejde. Nutidens Ingeniørkunst skaber mægtige Dæmninger over stOre Vandløb og forvandler utæmmet Energi til elektrisk Kraft. Man bygger Broer, som faar Fantasien til at stejle. Der bygges stadig større Teleskoper til Udforskning af Verdens rummets Gaader. Fra lærde Skoler udstrømmer et stadig større Antal Mænd og Kvinder med en høj Uddannelse. Man staar næsten stille af Forbavselse over alle disse Bedrifter og undres paa, hvad det næste skal blive.
En mørk Tid. Dag mener, at Verden vil blive fuldstændig afkristnet.
Endens Tid. "Vi lever i Endens Tid. Tidernes Tegn opfyldes hurtigt og viser, at Kristi Komme er nær for Haanden. De Dage, vi lever i, er alvorlige og betydningsfulde. Guds Aand trækkes gradvis men sikkert bort fra Jorden. Plager og Straffedomme falder allerede nu paa dem, der foragter Guds Naade. Ulykker til Lands og til Vands, de usikre Forhold i Samfundet og Talen om Krig varsler ilde. De bebuder forestaaende Begivenheder af den største Rækkevidde.
Det ondes Redskaber forener deres Kræfter og slutter sig sammen. De styrker sig til den sidste store Krise. Store Forandringer vil snart indtræffe paa Jorden, og de sidste Begivenheder vil foregaa hastigt.
Forholdene i Verden viser, at urolige Tider er umiddelbart forestaaende. Dagspressen er fuld af Antydninger om en frygtelig Kamp i en nær Fremtid. Dristige Røverier forekommer hyppigt. Strejker er almindelige. Tyveri og Mord finder Sted overalt. Mennesker, der er besatte af onde Aander, berøver Mænd, Kvinder og smaa Børn Livet. Menneskene er forblindede af Last, og Onder af enhver Art raader." - "Testimonies", 9. Bind, Side 11.
Læg Mærke til Udtalelsen: "Det ondes Redskaber forener deres Kræfter og slutter sig sammen. De styrker sig til den sidste store Krise." I disse Sammenslutninger i daarligt Øjemed tager Menneskene intet Hensyn til deres Medmenneskers Lidelser og Savn, men lever et fordærveligt Liv i egenkærlig Nydelse. Vi læser videre: "Det er lykkedes Fjenden at forvende Retten og fylde Menneskenes Hjerter med Tragten efter egennyttig Vinding. "Retfærd staar i det fjerne, thi Sandheden snubler paa Gaden, Ærlighed har ingen Gænge." Es. 59, 14.
I de store Stæder er der Skarer, der lever i Fattigdom og Elendighed, næsten blottede for Føde, Husly og Klæder, medens der i de samme Stæder findes dem, der har mere, end Hjertet kunde begære, og som lever i Overdaadighed og bruger deres Penge til pragtfuldt udstyrede Hjem, til legemlig Prydelse, eller endnu værre: til at tilfredsstille sanselige Lyster, til Drik, Tobak, og andre Ting, der ødelægger Hjernen, forstyrrer Sindet og fordærver Sjælen. Sultne Menneskers Raab opstiger til Gud, medens andre ved alle Slags Undertrykkelse og Udsugelse ophober enorme Formuer." - Samme, Side 11, 12.
Alt dette paaviser visselig klart og afgjort den Sandhed, at Jesu Komme nærmer sig. Guds evige Rige er umiddelbart forestaaende. Netop i en Tid som denne - en Tid med stort Mørke, med overhaandtagende Ugudelighed, med Vantro og Gudsfornægtelse - er det, at Lyset skal skinne for Menneskene paa Jorden. Midt i denne Tid med dens fremherskende Ondskab, vil Gud have et Folk, over hvem Herrens Herlighed oprinder.
Fra dette Folks Liv og Karakter og igennem dets Virksomhed vil Lyset straale ud over Verden.
Guds Herlighed aabenbaret i Kristus.
"Som et personligt Væsen har Gud aabenbaret sig gennem sin Søn. Jesus, der er "hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede" (Hebr. " 3), kom til
Verden som en personlig Frelser; som en personlig Frelser opfór han til det høje, og som en personlig Frelser træder han frem for os i de himmelske Sale. Foran Guds Trone staar "en, lig en Menneskesøn" (Aab. " 13) og udfører Præstetjeneste for os.
Kristus, Verdens Lys, tilslørede sin guddommelige, blændende Herlighed og kom for at leve som et Menneske iblandt Mennesker, for at de uden at fortæres kunde lære deres Skaber at kende. Efter at Synden havde gjort Skilsmisse mellem Mennesket og Skaberen, har ingen nogen Sinde set Gud, undtagen som han er aabenbaret gennem Kristus."
"Gud saa, at der behøvedes en klarere Aabenbarelse end Naturen for at skildre baade hans Personlighed og hans Karakter. Han sendte sin Søn til Verden for at aabenbare den usynlige Guds Natur og .Egenskaber i saa stor en Udstrækning, som Menneskene kunde taale at se det." - d den store Læges Fodspor", Side 424, 425.
"Vi behøver en guddommelig Lærer. For at Verden ikke skulde forblive i Mørke, i en evig aandelig Nat, mødte Gud os i Jesus Kristus. Kristus er "det sande
Lys, der oplyser hvert Menneske", der kommer til Verden. "Kundskaben om Guds Herlighed" er aabenbaret i Kristi Aasyn." - "Testimonies", 8. Bind, Side 256.
For at Guds Herlighed lettere skulde kunne ses og forstaas, blev Guds Søn sendt herned for at bo iblandt os. Om denne Aabenbarelse læser vi:
"Kristus paatog sig Menneskelighed og kom for at være eet med Menneskene og for paa samme Tid at aabenbare vor himmelske Fader for syndige Mennesker. Han blev sine Brødre lig i alle Ting. Han blev Kød, ligesom vi er. Han blev sulten, tørstig og træt. Han blev styrket ved Føde og vederkvæget ved Søvn. Han delte Menneskenes Kaar, men var dog Guds ulastelige Søn. Som en fremmed opholdt han sig paa Jorden, han var i Verden, men var ikke af Verden; han blev fristet og prøvet, som Menneskene i Dag fristes og prøves, men levede et Liv uden Synd.
Øm, medfølende, sympatisk og altid hensynsfuld som han var mod andre, var han en Fremstilling af Guds Karakter og var altid beskæftiget med at tjene Gud og Mennesker. "Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, . . . fuld af Naade og Sandhed."" - Samme, Side 286.
Gud skal aabenbares gennem sit Folk. Midt i disse sidste Dages store Mørke skal Lyset af Guds Herlighed atter aabeubares for Verden. Denne Gang skal Aabenbarelsen ske igennem en vaagen Menighed, igennem et aandsfyldt Folk, hos hvem Kristi Karakter kommer til Syne. Enhver virkelig omvendt Sjæl, der har Forstaaelsen af, at Guds Rige er umiddelbart forestaaende, vil visselig efterkomme den guddommelige Opfordring gennem Profeten fordum til at gøre sig rede og blive Lys. Dette ophøjede Kald til Herrens Folk viser tydeligt, hvad Gud venter af os.
Et af de store Øjeblikke, som Historien saa malende skildrer, indtraf, da den britiske Admiral Lord Nelson førte sin Flaade frem til Slaget ved Trafalgar og ved den Anledning udsendte det berømte Signal: "England venter, at hver Mand gør sin Pligt!" Saaledes udgaar ogsaa i Dag Opfordringen til hver troende Sjæl om at gøre sig rede og blive Lys. Gud venter, at alle vil aabenbare hans Sandhed og hans Karakter for Verden.
Men dette kan blot de gøre, der er blevet forvandlede fra et Liv i Synd, de, der kender hans Miskundhed, forstaar noget af hans Kærlighed og Naade, har smagt hans Frelse og forlader sig paa ham i alle Ting. Til alle saadanne lyder Kaldet. Fuldbyrdelsen af denne Opgave kræver en fuldstændig Livsforvandling - den kræver, at man aflægger Synden og skiller sig fra Verden med dens Daarskab og Lyster. Netop en saadan Forvandling maa i Dag finde Sted i enhver troendes Liv og Hjerte. At en saadan Gerning maa ske, er vor inderlige Bøn. Med et forvandlet Liv og med Hjerter, der brænder af guddommelig Kærlighed, vil vi være beredte til at staa op og blive Lys og til at vidne om hans Herlighed. Vi har modtaget følgende Undervisning:
"Vi skal ikke blot grunde paa Kristi Herlighed, men ogsaa tale om hans Dyder. Esajas nøjedes ikke blot med at beskue Kristi Herlighed; han talte ogsaa om den. Medens David tænkte i sit Hjerte, brændte Ilden, derpaa talte han med sin Tunge. Naar han tænkte paa Guds underfulde Kærlighed, kunde han ikke andet end tale om det, som han saa og følte. Hvem kan i Tro betragte Frelsens vidunderlige Plan, Guds enbaarne Søns Herlighed, og ikke tale derom? Hvem kan tænke paa den ubegribelige Kærlighed, der blev aabenbaret ved Kristi Død paa Golgathas Kors, for at vi ikke skulde fortabes, men have et evigt Liv - hvem kan betragte -dette uden at have noget at sige for at ophøje Frelserens Herlighed?
"Alt i hans Helligdom raaber: Ære!" (Sal. 29, 9,) Israels liflige Sanger priste ham paa Harpen, sigende: "Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfulde Gerninger. Og der skal tales om dine forfærdelige Gerningers Vælde, og jeg vil fortælle om din Magt." (Sal. 145, 5. 6.)
Golgathas Kors skal højt ophøjes over Folket, saa at det griber deres Sind og samler deres Tanker om sig. Da vil alle Aandsevnerne blive fyldte med guddommelig Kraft direkte fra Gud. Da vil man samle sine Tanker om et virkeligt Arbejde for Mesteren. Da vil alle Guds Arbejdere som levende Redskaber udsende Lysstraaler til at oplyse Verden.
Kristus antager med den største Glæde ethvert menneskeligt Redskab, der overgiver sig til ham. Han sætter det menneskelige i, Forbindelse med det guddommelige, for at han kan meddele Verden den legemliggjorte Kærligheds Hemmelighed. Lad den komme til Orde i Tale, i Sang og i Bøn! Udraab højt Budskabet om hans Herlighed og bliv ved med at trænge fremad til Jordens fjerne Egne.
Prøvelser baaret med Taalmodighed, Velsignelser modtaget med Taknemmelighed, Fristelser standhaftigt bekæmpede, Sagtmodighed, Venlighed, Barmhjertighed samt Kærlighed, der daglig kommer til Syne - disse er de Lys, der fremstraaler i Karakteren i Modsætning til det egenkærlige Hjerte, hvor Livets Lys aldrig har skinnet ind." - "Fra Naturens Talerstol", Side 66, 67.
Et Lysets Budskab. "Budbærere, som Gud selv beskikker, henleder i Dag i Elias´s og Johannes den Døbers Aand og Kraft Menneskenes Opmerksomhed til, at Dommens Time er kommet, og til de vigtige Begivenheder, der snart skal finde Sted i Forbindelse med Prøvetidens Afslutning og Jesu Kristi Aabenbarelse som Kongers Konge og Herrers Herre. Snart vil enhver blive dømt efter sine Gerninger, efter det, som er sket ved Legemet- Guds Doms Time er kommet, og paa hans Menighed hviler det store Ansvar at advare dem, der saa at sige staar paa Randen af evig Fordærvelse. Enhver, der vil give Agt derpaa, maa oplyses om de Principper, Striden drejer sig om, Principper, der er bestemmende for hele Menneskeslægtens Skæbne." - "Prophets and Kings", Side 716.
Eftersom det Budskab, vi forkynder, er af en særlig Art, bør vi ogsaa paa en særlig Maade vaagne op til Handling i Herrens Tjeneste. Vi læser videre: I disse sidste Timer af Menneskenes Prøvetid, da enhvers Skæbne snart vil blive for evigt afgjort, forventer Himmelens og Jordens Herre, at hans Menighed skal vaagne op til Handling som aldrig før. De, der ved Kundskaben om den dyrebare Sandhed er blevet frigjorte i Kristus, betragtes af Jesus som hans udvalgte, hvem han har begunstiget fremfor alle Folk paa Jorden, og han regner med, at de vil forkynde hans Dyder, som kaldte dem fra Mørket til sit underfulde Lys. De Velsignelser, der gives i saa rigt Maal, skal meddeles til andre. Frelsens glade Budskab skal gaa til alle Folkeslag og Stammer og Tungemaal og Folk.
I Profeternes Syner fordum blev Herrens Herlighed fremstillet som medbringende særskilt Lys til hans Menighed i den Mørkets og Vantroens Tid, som gaar forud for hans andet Komme. Som Retfærdighedens Sol skulde han opgaa over sin Menighed "med Lægedom under sine Vinger", og fra enhver sand Discipel skulde der udgaa en Indflydelse til Liv, Opmuntring, Hjælp og sand Lægedom." - Samme, Side 717.
Nødvendigheden af, at Guds Folk vaagner op, understreges af den Omstændighed, at Satan virker med større Kraft i denne Tids aandelige Mørke. Herom læser vi:
"Kristi Komme vil finde Sted i den mørkeste Periode i denne Verdens Historie. Noas og Lots Dage er et Billede paa Forholdene i Verden straks før Menneskesønnens Komme. Med Henblik paa denne Tid siger Skriften, at Satan vil virke med Kraft "og med al Uretfærdigheds Bedrag". Hans Virksomhed kommer klart til Syne i det hurtigt tiltagende Mørke og de mangehaande Vildfarelser, vrange Lærdomme og Forførelser i disse sidste Dage. Ikke alene fører Satan Verden i Fangenskab, men hans Forførelser gennemsyrer ogsaa Kirkesamfundene, der bekender den Herre Jesus Kristus. Det store Frafald vil udvikle sig til Midnattens Mørke. For Guds Folk vil det blive en Prøvelsens Nat, en Nat med Graad, en Nat med Forfølgelse for Sandhedens Skyld. Men fra denne Nats Mørke vil Guds Lys udstraale." Samme.
Naar vi vaagner op for at udføre Guds særskilte Gerning i denne Tid, kan vi hente Opmuntring i Løftet om, at Gud vil lade Lyset fra hans Herlighed besejre Mørket:
"Af Mørke skal Lys skinne frem." Da "Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet", svævede Guds Aand "over Vandene. Og Gud sagde: Der blive Lys! Og der blev Lys". Saaledes udgaar ogsaa i den aandeligt mørke Nat dette Guds Ord: "Der blive Lys!" Til sit Folk siger han: "Gør dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommet, Herrens Herlighed er oprundet over dig.”
”Se,” siger Skriften, ”Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men over dig skal Herren oprinde, over dig skal hans Herlighed ses.” Kristus, der er Glansen af Faderens Herlighed, kom hertil som Verdens Lys. Han kom for at aabenbare Gud for Menneskene, og der staar skrevet om ham, at ”Gud salvede ham med den Helligaand og Kraft”, og at han ”drog omkring og gjorde vel”. Ap. G. 10, 38. I Synagogen i Nazareth sagde han: ”Herrens Aand er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangeliet for fattige; han har sendt mig for at forkynd fangne, at de skal lades løs, og blinde, at de skal faa deres Synd, for at sætte plagede i Frihed, for at forkynde et Herrens Naadeaar.” (Luk. 4.18.19.) Dette var den Gerning, han paalagde sine Disciple at gøre. ”I er Verdens Lys,” sagde han; ”lad saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.”” – Samme, Side 717,718.
Maatte Gud hjælpe sit Folk til at bevare det guddommelige Kald! Verden venter. Gud er rede til at udføre sin Del. Skal vi ikke i dyb Ydmyghed overgive vore Hjerter og Liv til ham og saaledes blive Redskaber til Virkeliggørelsen af hans Hensigt? Under denne Forudsætning alene vil vi kunne gøre os rede og blive Lys Maatte Herren gøre sin Menighed til et lysende Legeme, der kan oplys Sjæle paa Vejen til den evige Stad!
Men trods alle disse Ting, der betragtes som Beviser paa Oplysning og Fremskridt, hersker der i vor Tid et stort aandeligt Mørke. Profetens Ord gaar i Opfyldelse, naar han siger: "Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene." Videnskabens Frembringelser mobiliseres som Mordredskaber til Ødelæggelse af Byer og Lande med hele deres Befolkning, baade Mænd, Kvinder og Børn. Fræk Gudsfornægtelse og Vantro spreder sig over Jorden, indtil hele Nationer gennemtrænges som af en dødelig Gift. Mennesker, der synes at være tilskyndet af onde Aander, begaar Voldsgerninger og Forbrydelser. Selv smaa Børn bliver Ofre for denne vanvittige Forbrydelsesmani. Menneskene hengiver sig mere og mere til Brugen af stærk Drik og ødelæggende Nydelsesmidler. Lærde Mænd i Verdens højeste Læreanstalter tilsidesætter de ti Bud og Guds Ord og erstatter dem med deres egne sofistiske Dogmer. De oplærer Nutidens Ungdom til at tro, at der ingen Gud er, og at tidligere Tiders moralske Idealer er forældede. Paa Jordens højeste Steder ringeagtes og tilsidesættes de gamle moralske Normer. Under Indflydelsen af alle disse stadig tiltagende Onder forfalder Kristentroen, indtil mange i
Disse Tilstande skildres tydeligt af Profetiens Aand:
Lyset af Guds Herlighed aabenbares i Kristi Karakter og i hans Ord.
Denne Bedeuge burde bidrage til at vække hos os alle en dyb og alvorlig Forstaaelse af, at Kristi Komme er nær. Overbevisningen herom bør tillige ledsages af en Forstaaelse af, hvor nødvendigt det er at oplyse Verden om Betydningen af de Begivenheder, der finder Sted. Gud har et særskilt Budskab med Lys og Sandhed, og dette Budskab skal forkyndes for alle Folkeslag og Stammer og Tungemaal og Folk for at berede dem for Kristi Genkomst.