E F F A T A

Artiklar
                          - som handlar om tron
Åter till översikten





Profeternes Kristus

Af S. Lundstrøm.

Tidens tale 1938 nr 11 side 4

Jesus spurgte engang sine Disciple, "Hvem siger Folk, at Menneskesønnen er?" Og af Svare! forstår vi, at det var et brændende Spørgsmål, hvem Jesus af Nazareth var. Dette Spørgsmål forårsagede megen Strid på den Tid, ja førte endog til Korsfæstelsen af Jesus selv.

Spørgsmålet om, hvem Jesus af Nazareth var, er ikke mindre aktuelt i vore Dage. Der var mange Meninger om dette på Kristi Tid. En sagde et, en anden noget andet, og Diskussionens Bølger gik højt. Det er lige sådan i Dag.

Mange Forsøg er blevet gjort på at komme Kristendommens Grundlægger til Livs. Nogen er gået så langt, at de har villet fornægte Kristi historiske Eksistens, men dette er ikke så almindeligt længere, fordi det forråder en alt for stor og grov Uvidenhed. De historiske Beviser er alt for mange til at kunne modsiges. Men mange er de, der vil påstå, at Kristus kun var et idealistisk Menneske med en høj Moral og ikke Guds Søn, mere end andre Mennesker er det. Man mener, at han bare var en stor Religionsstifter på samme Måde som Buddha, Muhamed og andre.

Hvis Kristus kun var et almindeligt Menneske, var han en Synder som alle andre Mennesker, og i så Fald kan han ikke være vor Frelser. Med Kristus står eller falder Kristendommen. Hvis Jesus kun var et Menneske som du og jeg, er Kristendommen ikke mere værd end andre Religioner. Men hvis Kristus virkelig var Guds Søn, da står Kristendommen trods alt, så har vi en Grundvold at bygge på, som består, når alt andet forgår.

Det er derfor af stor Betydning for os at undersøge Kristendommens Grundvold og se, om Kristendommens Venner eller dens Fjender har Sandheden på deres Side.

Man taler i vore Dage om afkristende Bevægelser i Verden, og med dette mener man de Bevægelser, som vil have alt det bort, der hedder Kristendom. Men der foregår et farligere Afkristningsarbejde midt i de Kristnes egen Lejr blandt dem, der bekender sig til at være Kristne. Mange af dem, der står på vore Dages Prædikestole, er de mest virksomme, hvad det angår at undergrave Troen på Kristi guddommelige Herkomst.

Når en Retssag skal afgøres, og man søger at finde frem til Sandheden, forhører man de Personer, der har været i Forbindelse med den anklagede. Skal vi ikke lade Kristus nyde den samme Ret? Lad os derfor vende os til dem, der kan give os Klarhed i disse Spørgsmål.

Det første Vidne, vi kalder på, er Englen Gabriel, "Gabriel, hvad har du at sige om Kristus? Er han Guds Søn eller blot et almindeligt Menneske?" Gabriel svare" "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud. Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus. Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone." Og på Marias undrende Spørgsmål. "Hvorledes skal, dette gå til?" svarer Englen, "Den Helligånd skal komme over dig, og den højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn." Luk. l, 30-35. Hvorfor skulde vi tvivle på dette Vidnesbyrd om Kristus som Guds Søn, når selve Englen Gabriel har sagt det?

Det næste Vidne, vi vil høre, er Døberen Johannes. Lyt til, hvad han sagde, da Jesus kom til ham: "Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd! . . . . . Jeg har set Ånden dale ned som en Due fra Himlen. . Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig, Den, som du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligånd. Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn." Joh. l, 29-34. Hvem kan betvivle dette Vidnesbyrd, og hvorfor skal vi ikke tro det?

Så vil vi lytte til dem, som var med Jesus i over tre År og daglig kunde granske disse Spørgsmål.

Da Jesus spurgte sine Disciple om, hvilke Tanker Menneskene havde om ham, sagde han til dem, "Men I, hvem" siger I, at jeg er?" og Peter svarede, "Du er Kristus, den levende Guds Søn." Hør så, hvad Jesus siger til Peter: "Salig er du, Simon Jonas´s Søn! thi Kød og Blod har ikke åbenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene." Matt. 16, 15-17. Ved en anden Anledning, da mange af hans Disciple forlod ham, spurgte Jesus de tal" "Mon også l vil gå bort?" Peter svarede, "Herre! til hvem skal vi gå hen? Du har det evige Livs Ord; og vi har troet og erkendt, at du er Guds Hellige." Joh. 6, 66-69.

Da Apostelen Johannes skrev om Jesus, sagde han, "Det, som var fra Begyndelsen, det, vi har hørt, det, vi har set med vore øjne, det, vi skuede og vore Hænder følte på forkynder vi også eder, for at også I må have Samfund. med Faderen og med hans Søn Jesus Kristus." 1 Joh. 1, 1-3.

Som sidste Vidne vil vi tilkalde Paulus og høre, hvad han siger. I Rom. l, 4 siger Paulus om Kristus: "kraftelig bevist som Guds Søn efter Helligheds Ånd ved Opstandelse fra de døde."

Vi vil også være retfærdige mod Jesus selv og lade ham aflægge sit Vidnesbyrd. Mange siger, at Jesus aldrig selv har sagt, at han er Guds Søn og Verdens Frelser. Til sådanne må vi sige, "Hvorledes læser du?" Da Jesus havde helbredet en Mand, som var blindfødt, sagde han senere til ham, "Tror du på Guds Søn?" og Manden svarede, "Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro på ham." Jesus sagde til ham. "Både har du set ham. og den, som taler med dig, ham er det." Han sagde. "Jeg tror. Herre!" og han kastede sig ned for ham. Hvem kan misforstå disse Jesu Ord?

Og da han stod for Ypperstepræsten, sagde denne til Jesu" "Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn." Dette var et direkte Spørgsmål, som Jesus også besvarede direkte: "Du har sagt det; dog, jeg siger eder: "Fra nu af skal I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme på Himmelens Skyer."

Lad os også her minde om de Ord, han udtalte til Nikodemus hin mindeværdige Nat. "Thi således elskede Gud Verden. at han gav sin Søn, den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv." Joh. 3, 16. Hvis Kristus nu ikke var Guds Søn, måtte han jo lyve, og følgelig kunde han ikke være et Idealmenneske, men var derimod en stor Bedrager. Men Gud være lovet, vi behøver ikke at tvivle på Jesus, for Beviserne på hans Guddom er store og overvældende.

Tre Gange fik han Vidnesbyrd af Gud selv. Første Gang, da han blev døbt, kom der en Røst fra Himmelen, som sagde "Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag." Matt.. 3, 17. Anden Gang var på Forklarelsens Bjerg, da den samme Røst hørtes, og tredje Gang, da nogle Grækere kom for at se Jesus (Matt. 17, 5; Joh. 12, 20-28). Hvor lykkelige må ikke Peter og de andre Disciple have været, da de var med Jesus oppe på Bjerget og var Vidne til alt dette, som i høj Grad må have styrket deres Tro!

Men Peter fremholder noget, som er endnu "fastere" end det, man hører og ser, og det er "det profetiske Ord", som Peter omtaler på denne Måde: ". . . hvilket 1 gør vel i at agte på som på et Lys, der skinner på et mørkt Sted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter." 2 Pet. 1, 19.

Sammenligner vi nu Evangelierne med Profetierne, ser vi, at Kristus gennem hele sit Liv var en bogstavelig Opfyldelse af Profetien. Hør bar" "Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt. Gud med os." Matt. I, 23. Profeten Esajas havde forudsagt dette 700 År, før det skete.

Da Jesus blev født, kom vise Mænd til Jerusalem og spurgt" "Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi har set hans Stjerne i østen og er kommet for at tilbede ham." Matt. 2, 2. Men hvorledes vidste de, at det var "hans Stjerne”? Jo, de havde læst om denne Stjerne i Profetien. Det havde Bileam sagt 1400 År, før Stjernen viste sig (1 Mos. 21, 16).

Da Herodes forskrækket spurgte Præsterne, hvor Messias skulde fødes, svarede de: "I Bethlehem i Judæa." Men hvorledes kunde de vide dette? Jo, 700 År tidligere havde Profeten Mika sagt det (Matt. 2, 1-6).

Paulus sige" "Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn" (Gal. 1, 1). Jesus selv udtalte, da han holdt sin fødte Prædiken. "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær." Mark. l, 15. Her omtales en bestemt Tid, da Jesus skulde komme, og da Tiden var inde, kom han. Havde Profeterne fremsat nogen bestemt Tid for Jesus første Komme? Ja, i Daniels Bog linder vi dette. 1 Kap. 9, 24 findes en Tidsperiode, som peger direkte ned til Jesu Fremståen som Forkynder, og som Præsterne på Jesu Tid let kunde regne ud, da de var godt kendt med Beregningsmåden for profetisk Tid. Det er denne Tid, det Nye Testamente peger på, når det fremholder, at "Tiden er fuldkommet", og sige" "Da Tidens Fylde kom".

Kristi Livsgerning skildres også i Profetierne. i korte, men tydelige Ord. Da Jesus besøgte sin Barndomsby, Nazareth, læste han fra Esajas´ Bog: "Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skal lades løs, og blinde, at de skal få deres Syn, for at sætte plagede i Frihed, for at forkynde et Herrens Nådeår." Så lagde han Bogen væk og sagde til dem; "l Dag er dette Skriftord gået i Opfyldelse for eders øren." Luk. 4, 16-21. Hans eget Liv beviste Sandheden af disse Ord. Han "drog omkring og gjorde vel og helbredte alle." Ap. G. 10, 38.

Profeten Esajas havde også forud sagt, hvorledes Jesus vilde blive modtaget; han vilde være "ringeagtet, skyet af Folk, en Smerternes Mand". Es. 53, 3. Vi behøver ikke at bevise Sandheden af dette Ord. "Verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham." Joh. 1, 10, 11.

Profetien forudsagde, at en af hans Venner skulde forråde ham for 30 Sølvpenninge, og også, hvorledes disse Penge vilde blive brugt. Alt sammen gik det i Opfyldelse (Joh. 13, 18; Matt. 27, 3. 10). Alle Enkeltheder ved Jesu Korsfæstelse, Død, Begravelse og Opstandelse er nøje beskrevet i Bibelens Profetier, og hvem kan nægte, at alt er blevet opfyldt? Derfor kunde Paulus også sige; "Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget; at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne; og at han blev begravet; og at han er blevet oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne." 1 Kor. 15, 3. 4. Det var "efter Skrifterne", Jesus kom til denne Verden, levede, døde og opstod. Hele hans Liv var en bogstavelig Opfyldelse af "det profetiske Ord´s Forudsigelser.

Fordum spurgte Pilatus; "Hvad skal jeg gøre med Jesus?" Du stilles overfor det samme Spørgsmål. Hvad vil du svare? vil du modtage ham, vil du kåre ham til Konge, eller vil du gøre som Jøderne fordum - korsfæste ham?