Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

s. 409 – Kirkens og statens forening i de forenede stater.

1 Ved hvilken magt indskærpede pavemagten sine befalinger?
Kirken brugte den borgerlige magt til at fremme sine hensigter.

2 Hvem skal dyret med de to horn (de forenede stater) gøre et billede til?
”Siger til dem, som bor på jorden, at de skal gøre et billede for det dyr, som fik sår af sværdet, og dog levede.” Åb. 13,14

3 Hvad kunne vi altså forvente i de Forenede Stater?
At kirken vil indtage en stilling, som sætter den i stand til at råde over den borgerlige magt og at anvende den til at fremme sine hensigter.

4 En stor indflydelsesrig forening, som kaldes den national reformforening er blevet dannet og arbejder ivrig for dette mål.

5 Hvad siger denne forening selv, at dens hensigt er?
”At føje til de Forende staters Grundlov et sådant tillæg, som på en passende måde udtrykker, at vi som en nation anerkender den almægtige Gud som kilden til al myndighed i den borgerlige regering, den Herre Jesus Kristus som folkenes regent og hans åbenbarede vilje som den højeste myndighed, og at vi således viser, at denne nation er kristelig, og sætter alle regeringens kristelige love, anordninger og skikke på en unægtelig lovlig grund i landets grundlov.”

6 Hvad er den nationale reformforenings teori?
Enhver regering, som styres efter retfærdige love, er Guds regering. En republik, som styres således, er af ham ”og er et lige så virkeligt og sandt gudsherredømme, som Israeliternes borgerlige samfund var.” - Cincinnati National Reform Company, side 28.

7 Hvorledes betragter denne forening den katolske kirke i dette stykke?
”Vi erkender hjertelig og villig den sandhed, at den romersk-katolske kirke betragtes som den nationale kristendos forsvarer i Syd-Amerikas republiker såvel som i Frankrig og andre europæiske lande, og den er en modstander af al verdslighed. . . . Så snart de er villige til at samarbejde med os, idet vi stride mod den politiske Gudsfornægtelse, så vil vi med glæde forene os med dem til en verdenskonferens for at fremme den nationale kristendom. Denne konferens burde samles om en ikke fjern tid. Mange lande kunne alene repræsenteres af romersk-katolske.” - Christian Statesman for 11. december 1884.

8 Hvad har paven befalet alle katolikker at gøre?
”Enhver katolik bør gøre alt, som står i hans magt, for at bevirke staternes grundlove og lovgivning dannes efter den sande kirkes grundsætninger, og ingen katolsk forfatter eller redaktør bør noget øjeblik glemme hensigten med denne forskrift.” - Pave Leo XIII. Cirkulære 1885.

Anmærkning.. - Profeten siger, at denne magt vil gøre et billed til pavemagten. På konstantins og hans efterfølgeres tid brugte kirken den borgerlige magt til at gennemføre sine hensigter. På denne måde udvikles pavemagten På vor tid anbefales den samme teori, og højtstående mænd i Amerika gør alt, hvad de kunne, for at frembringe det samme resultat. Når deres værk er fuldendt, vil det i enhver hensseende opfylde profetiens forudsigelser. Kronen på deres arbejde vil blive et billede af Pavemagten.

9 Hvad forlanger den nationale reformforening især af regeringen?
At standse alle søndastog og søndagsaviser og forbyde alle slags arbejde om søndagen, så at deres gudstjeneste ikke skal forhindres.

10 Hvad er der ved søndagstogene, som forhindrer gudstjenesten?
”De fører en stor mængde passagerer, og således forhindrer de mange folk fra at samles.” - Elgin (III.) Sunday law convention, november 1887.

11 Hvorledes forhindrer søndagsaviserne gudstjenesten?
”Den arbejdende klasse er tilbøjelig til at stå sent op søndag morgen, at læse søndgsaviserne og således at lade tiden for Gudstjenesten gå upåagtet hen.” - Elgin Convention.
Anmærkning.. - I det fjerde århundrede var der megen klage over, at søndagsfornøjelser og teaterne hindrede de frommes gudstjeneste, fordi mange af kirkens medlemmer besøgte dem i stedet for at gå i kirken. Kirken forlangte derfor, at staten skulle komme den til hjælp og gøre, hvad den ikke selv var from nok til at udrette, nemlig, få folk til at holde op med at gøre det, som kirken kaldte fejl. Dette skete også, idet man bortfjernede anledningen til at overtræde. Man følger den samme fremgangsmåde nu, og den kan ikke undgå at frembringe det samme resultat.

12 Hvilket vidnesbyrd fremførte reformatorerne angående de uundgåelige følger af en forening mellem kirken og staten?
Martil Luther skrev således til den tyske kejser, efter at han havde været for rådet i Woms: ”I alt, som tilhører dette liv, skal min troskab (mod kongen) være uforandret; for i dette har tab eller vinding intet med at gøre med Frelsen. Men det strider imod Guds vilje, at et menneske skal adlyde et andet menneske i det, som tilhører det evige liv. At være lydig i åndelige ting er sand gudsdyrkelse, og den tilhører Skaberen alene.”

Roger Wiliams sagde engang: ”Offentligheden eller øvrigheden kan bestemme, hvad det ene menneske skylder det andet; men når de forsøger at foreskrive, hvad et menneskes pligter mod Gud er, så går de udenfor deres embeds område, og ingen kan være tryg; for det er klart, at dersom øvrigheden har magt dertil, så kan den befale, at man skal tro én ting i dag og en anden i morgen, ligesom de forskellige konger og dronninger har gjort her i England og de forskellige paver og kirkeråd i den romerske kirke, så at troen vil ikke blive andet end forvirring.”

13 Hvilke meninger har fremrådte mænd udtalt i den senere tid imod at antage love, som herske over samvittigheden?
”Dersom jeg har nogen tanke om, at den almindelige regering blev således udført, at samvittighedsfriheden kom i fare, så beder jeg jer at være forvissede om, at intet menneske vil være mere villig, end jeg er, til at revidere og forandre den del af loven, så at vi kan undgå religionsforfølgelse. I kunne uden tvivl erindre, at jeg ofte har udtrykt min mening, at enhver, der opfører sig som en god borger, er ansvarlig alene for Gud angående sin tro og bør beskyttes i at tilbede Gud efter hans egen samvittigheds overbevisning.” - George Washingtongs svar på et spørgsmål om grundloven.
Historieskriveren Tovnsend siger: ”Kirken og staten er flere gange krøbet ind i den amerikanske politik såsom ved striden om bibelen i de offentlige skoler ved det anti-katolske parti i 1854 o. s. v. Vort folk har haft visdom nok hidtil til at agte gejstligheden i alle religiøse spørgsmål og til at bevare en sund nidkærhed mod den i al politik. Den sidste politisk-teologiske bevægelse har til hensigt at indføre Guddommens navn i grundloven.” - New world an old, side 212.
The Tulare Times (Cal.) for 20. okt. 1882 siger: ”General Grant advarede vort land for flere år siden. Han sagde, at der forestod en kamp mellem Gud i grundlovspartiet på den ene side og vennerne af religiøs frihed på den anden side, og at denne kamp ville ryste selve grundvoldene for vor regering.”
Det følgende er taget af en beretning fra de Forenede staters senatkomité for postsager. Denne komité blev valgt for at undersøge, hvor vidt regeringen har ret til at forbyde at føre posten om søndagen eller at udføre andre forretninger. Den lyder således, som den blev anført af Hr. Robert H Crockett i hans tale for Arkansas' Senat (i februar 1887) til forsvar for religionsfrihed. Det var på den tid, da man i Arkansas søgte at undertrykke dem, som arbejdede som søndagen. ”Blandt alle religiøse forfølgelser, som næsten enhver side i den senere tids historie er plettet med, har ingen måttet lide uden for at overtræde noget, som regeringen har kaldt Guds lov. Denne ret er forbeholdt enhver borger, og så længe han agter andres rettigheder, kan han ikke for nogen jordisk domstol holdes ansvarlig for sine meninger. . . . . Komitéen kan ikke opdage noget princip, hvorefter nogle fordringer bør agtes meere end andres, med mindre man indrømmer, at Mindretallets samvittighed er mindre hellig end flertallets, sådant den nationale legislatur udsteder en lov, som afgører en religionsstrid, så har den overskrevet sine lovlige grænser. Der er da oprettet et eksempel, og grunden er lagt til at tilsidesætte et guddommeligt fortrin i dette land, og tilsidesættelsen heraf har været en ødelæggende svøbe for de skønneste dele af den gamle verden. Vor grundlov anerkender ingen anden magt end overtalelsen til at indskærpe Gudstjeneste.”

Pavemagten gik længere. Den krævede, at alle slags arbejde skulle ophøre om søndagen. Vil pavemagtens billede gå så langt?

Det er lige meget, hvad et menneske bekender sig til, enten det er en jøde, en, som holder sabbat på den syvende dag af et andet samfund, eller en, som ikke tror på den kristne sabbaten, loven bør anvendes på enhver, så at der ikke bliver nogen offentlig vanhelligelse af den første dag i ugen, den kristne sabbat, nationens hviledag. De kunne holde enhver anden dag i ugen hellig; Men den dag, som er den ene dag i syv for hele nationen, bør ikke offentlig vanhelliges af nogen, han være embedsmand i regeringen eller privat borger, høj eller lav, rig eller fattig.” - Dr. McAllister, redaktør af ”The Christian Statesman”.

15 Hvorfor ville de tvinge alle folk til at holde søndagen?
Fordi ”den, som ikke holder sabbaten (søndag), tilbeder ikke Gud,” - Elgin Convention.

16 Hvad er altså hensigten med deres søndagslove?
At tvinge alle mennesker til at tilbede.

17 Hvis tjenere ville disse tilbedere blive?
”Ved I ikke, at hvem I fremstiller eder som tjenere til lydighed, dens tjenere er I, hvem I lyde.” Rom. 6,16. De vil blive menneskenes tjenere, ikke Guds.

18 Hvad tvinges menneskene på denne måde i virkelighed til at tilbede?
”Og det øver al det første dyrs magt for dets åsyn og gør, at jorden og de, som bor derpå, skal tilbede det første dyr, hvis dødelige sår blev lægt.” Åb. 13,12. De tvinges til at tilbede pavedømmet.

19 Hvad har været og vil blive det første dyrs gerning?
”Og der blev givet det at føre krig mod de hellige og at overvinde dem.” 7. vers.

20 Hvad vil dyret med to horn gøre?
”Og det gør, at der gives alle, både små og store, både rige og fattige, både frie og trælle, at mærke i deres højre hånd eller deres pande; og at ingen kan købe eller sælge, uden den, som har mærkets dyrets navn eller dets navns tal.” 16., 17. vers.

21 Hvad vil dyrets billede endvidere forsøge at gøre?
”Og det fik magt til at give dyrets billede og ånd, at dyrets billede endog kunne tale og gøre, at hvilke som helst, der ikke vil tilbede dyrets billede, skal ihjelslås.” 15. vers.

22 Hvad er den nationale reformforenings mening angående dette punkt?
Ved den nationale reformforeningsmøde i Lakeside 1885 sagde en tilhører, medens spørgsmålet om søndagsloven blev forhandlet: ”Der er en lov i staten Arkansas, som indskærper søndagens helligholdelse, og følgen deraf har været, at mange gode mennesker ikke alene er blevet fængslede, men de har tillige mistet deres ejendom og deres liv.” Hertil svarede D. McAllister: ”Det er bedre, at nogle få skal lide, end at hele nationen skal miste sin sabbat.”

23 Vil enhver adlyde denne magt krav?
”Og jeg så et glarhav, blandet med ild, og dem, som havde vundet sejr over dyret og dets billede og over dets mærke og over dets navns tal, stående ved glarhavet og holde Guds harper.” Åb. 15, 2.

næste