svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 209 - Bønnens nødvendighed.


1 På hvilket sted vil apostlen, at vi skal bede?
"Så vil jeg, at mændene skulle bede på hvert sted, opløftende hellige hænder uden vrede og trætte." 1 Tim. 2:8.

2 Hvad lover Herren den, som beder og søger det, han behøver?
"Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, ,han finder, og den som banker, ham skal oplades." Matth. 7:8

3 Hvorledes viser Frelseren, at Gud er villig til at give dem gode gaver, som ham bede?
"Dersom da I, som er onde, vide at give jeres børn gode gaver, hvor meget mere skal jeres fader, som er i himlene, give dem gode gaver, som ham bede." Matth 7:11

4 Hvorfor er det nødvendigt at bede Gud om alt dette?
"Al god gave og al fuldkommen gave er ovenfra, og kommer ned fra lysenes fader, hos hvilken er ikke forandring eller skygge af omskiftelse." Jak. 1:17.
Anmærkning. - Måske nogen ville spørge: Hvad nytter bønnen til, dersom der ikke foregår nogen forandring hos Gud? Hvad kan det hjælpe, at vi søge at forandre hans sind med vor bøn? Det er sandt, at vor bøn ikke forandrer Guds sind i mindste måde. Men dette er heller ikke hensigten med Bøn. Det er den bedende, som behøver at få godt af bønnen. Gud er altid villig til at give sine børn de velsignelser, de behøver, når de stille sig selv i et sådant forhold til ham, at han med rimelighed kan velsigne dem. At Gud sendte Kristus til at dø for verden, uden at menneskene bad ham derom, viser, hvor villig han er til at hjælpe dem. Han siger også, at han ikke vil, at nogen skal fortabes. 2 Pet. 3:9. Dersom da nogen føler sig trang til hjælp så dybt, at han er villig til at bekende sine synder og sin fortabte tilstand uden Gud, så lader Herren en sådan sjæl få den velsignelse, som har hængt over ham gennem hele hans liv, og som Gud ikke alene er villig til, men længes efter at give ham. Guds sind forandres derfor ikke i mindste måde; men den, som beder forandres. Ellers ville de velsignelser, han fik, lede ham bort fra Gud og hindre ham i at opnå det mål, Gud havde for øje, da han sendte Kristus til at dø for verden. Hensigten med bønnen er altså at bringe synderen til at indse sin trang og at føle, at han må omkomme, dersom han ikke får hjælp. Dette kunne ikke opnås, dersom man fik alt, hvad man behøvede uden at bede.

5 På hvilken måde drager Gud nær til os?
"Holder jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer! Rens hænderne I syndere og lutrer hjerterne, I tvesindede!" Jak. 4:8. Vi må selv drage nær til Gud, så kommer han derved så meget nærmere til os, Gud forandrer ikke sin stilling, før synderen omvender sig; men når Gud ser nogen, som kommer til ham ligesom den fortabte søn, så opmuntrer han til at komme endnu nærmere, idet han skænker ham sine velsignelser.

6 Hvorledes skal man bede til Gud?
"Jeg vil bede med ånden, men jeg vil og bede med forstand." 1 Kor. 14:15. Man bør altid bede med iver og andagt og med forstand på, hvad vi behøver. Dette forudsætter, at vi overvejer vor stilling og ransage os selv.

7 Hvad bør vor bøn blandes med?
"Være ikke bekymrede for noget, men i alle ting lad jeres begæringer fremføres for Gud i påkaldelse og bøn med taksigelse." Fil 4:6.

8 Bør nogen offentlig fremstige visse foreskrevne bønner for at blive hørt af mennesker?
"Men når I beder, skulle I ikke bruge overflødige ord [eng overs: tomme gentagelser] som hedningerne; for de mener, at de bliver hørt for deres mange ord." Matth. 6:7. Man bør hellere føle sin trang og med passende ord bede alvorlig om hjælp.

9 Hvad må nødvendigvis være tilstede ved bønnen, for at vi kan behage Gud?
"Men uden tro er det umuligt at behage ham; for det bør den, som kommer frem for Gud at tro, at han er til, og at han bliver deres belønner, som søge ham." Heb. 11:6.

10 Hvor stærk må den tro være?
"Derfor siger jeg jer: alt hvad I begærer i bønnen, tro, at I ikke skal få det, så skal det ske jer" Mark. 11:24. Det er: når vi beder om det, vi behøver, så må vi stole fast på Gud og ikke har mindste tvivl om, at han vil opfylde vor begæring. Således vil vi ikke ha mere bekymring angående denne sag, men overlade den helt til Gud.

11 Hvorledes må vi føle mod den, som på nogen måde har skadet os, når vi beder Gud om forladelse?
"Og når I står og beder, forlad, dersom I har noget imod nogen, at og jeres fader, som er i himlene, må forlade jeres overtrædelser." Mark. 11:25.

12 Gør det nogen forskel, enten man lyder denne befaling eller ej?
"Men dersom I ikke forlader, skal jeres fader, som er i himlene, ej heller forlade jer, jeres overtrædelser." Mark. 11:26

13 Hvad skulle vi gøre når vi lider ondt?
"Leder nogen iblandt jer ondt, han bede." Jak. 5:13.

14 Bør vi bede i Enerum?
"Men du, når du beder, gå ind i dit kammer, og luk din dør, og bed til din fader, som er i løndom, skal betale dig åbenbare" Matth 6:6. Dette behøver ikke nødvendigvis være et virkeligt kammer; ethvert sted, hvor man kan være alene, borte fra menneskernes tale, kan tjene til at holde bøn i enerum marken, skoven eller bjergene.

15 Hvilke steder søgte vor frelser for at holde bøn i Enerum?
"Og er han havde ladet folket fare, gik han op p et bjerg afsides for at bede; men der det var blevet aften, var han alene der." Matth. 14:23.

16 Men dersom det hændte at vi kom i selskab med folk, som foragtede bøn eller man forbød os at bede, skule vi så høre op med vor bøn, som vi plejede at holde?
"Og der Daniel havde fået at vide, at skriftet var opsat, gik han ind i sit hus, hvilket p sin øverste sal havde vinduer åbne mod Jerusalem og tre tider om dagen faldt han på sine knæ, og bad og lovpriste Gud, alt som han havde gjort tidligere." Dan 6:11

17 Hvor mange i Kornelius familie frygtede Gud og bad til ham?
"Han var from og frygtede Gud med hele sit hus, og gav folket mange almisser, ,og bad altid til Gud." Ap, G, 10:2.. Denne Familie holdt uden tvivl bøn sammen hver dag, eftersom ordet "altid" undertiden brugtes i den betydning. Se Heb. 9:6. Det er også muligt at David samlede sin familie hver dag for at tilbede Herren. Se Sal.. 55:18. I den engelske oversættelser står " bede og råbe højt" i stedet for at klage og hyle.

18 Kom de apostolske troende sammen for at holde bøn?
"Og som han besindede sig, kom han for Marias hus som var Moder til Johannes med tilnavn Markus, hvor mane var forsamlede og bad." Ap. G. 12:12.

19 Hvor ofte formanede apostlen menigheden til at bede?
"Bedende til hver tid i ånden med al bøn og begæring." Ef 6:18.

20 Hvorledes taler han om dette på et andet sted?
"Bed uden afladelse." 1 Thess. 5:17.

21 Jesus talte en lignelse om en påtrængende enke ,som bad en uretfærdig dommer om at skaffe hende ret over hendes modstander. Hvilken grund gav den uretfærdige dommer, at han til sidst opfyldte hendes bøn?
"Alligevel jeg hverken frygter Gud, eller heller undser mig for noget menneske, dog, fordi denne enke gør mig meget besvær, vil jeg skaffe hende ret, at hun ikke uden ophør skal komme og plage mig." Luk. 18: 4,5.

22 Hvorledes anvendte Frelseren lignelsen?
"Men Herren sagde Hører, hvad den uretfærdige dommer siger. Skulle da Gud ikke skaffe sine udvalgte ret, som råber til ham dag og nat, endog han er langmodig imod dem?" Luk. 18:6,7.
Anmærkning. - Betydningen af denne lignelse kan fremstilles således: Her var en dommer, som hverken frygtede Gud eller mennesker, men han ville alligevel skaffe enken ret blot for at bevare sin egen fred. Dersom denne begæring, grundet på enkens stadige bestræbelser, blev opfyldt af et menneske, som ikke elskede retfærdighed, men blot gjorde det for sin egen bekvemmeligheds skyld, hvor meget mere vil da Gud, som er fuldkommen i alle sine egenskaber, og som elsker retfærdighed og er de faderløses fader og enkers dommer (Sal 68:6), skaffe dem ret, som råbe til ham altid.

23. Hvad siger Frelseren til svar på sit eget spørgsmål angående denne sag?
"Jeg siger eder, at han skal snart skaffe dem ret." Luk. 18:8, første del.

24. Men hvilket spørgsmål fremsatte frelseren straks efter, som viser at det var tvivlsomt, om der ville være meget stærk tro, når han kom?
"Dog, når Menneskenes søn kommer, mon han skal finde troen på jorden?" Luk. 18:8, sidste del.

25 I hvilket øjemed talte Jesus denne lignelse?
"Men han sagde dem og en lignelse dersom at man bør altid bede og ikke blive træt." Luk. 18.1. Det er: de skulle aldrig blive trætte eller modløse, når de bad Gud om de ting, som de behøvede.

næste