Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

s.2 Om at ransage skrifterne.

1. Hvad sagde Kristus om skrifterne, da han vandrede på jorden?
”I ransage skrifterne, fordi I mene i dem at have et evigt liv, og disse er det, som vidne om mig.” Joh. 5:39. Da Herren talede dette, var der ikke et ord af det nye testamente skrevet. Dersom det gamle Testamente vidner om Kristus, så er det godt for os at give agt på dets vidnesbyrd.

2. Hvilken forjættelse blev forkyndt for Abraham?
”Men da skriften forudså, at Gud ville retfærdiggøre hedningerne af troen, forjættede den Abraham forud: I dig skulle alle folkeslag velsignes.” Gal. 3:8 ”Og i din sæd skulle alle folk på jorden velsignes, fordi du lød min røst.” 1 Mos 22:18.

3. Hvem er denne sæd?
”Men forjættelserne er tilsagte Abraham og hans sæd; der siges ikke: Og hans sæde, som om mange en om én: Og din sæd hvilken er Kristus.” Gal. 3:16.

4. For hvem blev evangeliet eller forjættelsen om Kristus forkyndt i den gamle pagts husholdning?
”Thi også os er forjættelsen forkyndt, ligesom hine; men Ordet, som de hørte, hjalp dem ikke, fordi det ikke forenede sig med Troen i dem, som hørte det.” Heb. 4:2. Ordet hine har hensyn til Isralitterne, som rejste sig fra Ægypten til det forjættede land, hvilket man kan se af sammenhængen. Det glade budskab om Kristus blev først forkyndt for dem; siden efter har det også lydt for os.

5. Hvad bevægede Moses til at give slip på Ægyptens rigdom?
Han agtede ”Kristi forsmædelse som større rigdom end Ægyptens skatte; thi han så hen til belønningen.” Heb. 11:26. Læs også 24de og 25de vers. De mennesker, som på den tid troede på Kristus, var villige til at lide ondt med Guds Folk for at få de himmelske rigdomme.

6. Af hvem fik israelitterne åndelig mad og drikke medens de var i ørkenen?
”Og de er alle døbte til Moses i skyen og i havet, og de åd alle den samme åndelige mad, og de drak af de samme åndelige drik; thi de drak af den åndelige klippe, som fulgte dem, men klippen var Kristus.” 1 Kor. 10:2-4. Kristus fulgte dem på alle deres rejser.

7. Hvem var hovedhjørnestenen i profeternes og apostlenes tro og lære?
”Opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold, så Jesus Kristus selv er hovedhjørnestenen.” Ef 2:20. Således hviler både det gamle og det nye testamente på Kristus.

8. Hvilken del af skrifterne hørte Filip en vis hofmand læste?
”Men Filip løb til og hørte ham læse profeten Esajas; og han sagde: Forstår du det, som du læser?” Ap. G. 8:30.

9. Hvad svarede hofmanden, da han blev spurgt, om han forstod hvad han læste?
”Men han sagde: Hvorledes skulle jeg kunne det, uden nogen vejleder mig? Og han bad Filip stige op at sidde hos sig.” 31de vers. Han behøvede vejledning for at forstå Skrifterne.

10. Hvad gjorde Filip?
”Da oplod Filip sin mund og begyndte fra dette profetens sted at forkynde ham Jesus.” 35de vers.
Anmærkning. - Det nye testamente var skjult i det gamle, og det gamle testamente forklarer det nye. Når vi læste begge, får vi grundig undervisning om frelserens plan. Man behøver det gamle Testamente for at bevise at Kristus var Messias. Det nye Testamente omtaler hans liv og lære, hans rene og hellige karakter. Men dersom det gamle testamente ikke havde forudsagt,, hvad Messias skulle være og udrette, så havde vi ikke nogen regel, hvorefter vi kunne afgøre, om den person, som den gang levede, var Messias. Derfor er det nødvendigt, at vi granske hele bibelen. Ellers vil det gå os ligesom jøderne; vi ville ikke forstå de vigtigste punkter i det nye testamente.

11. Hvad kan den hellige skrift udrette for os?
”Og fordi du fra barndommen af kender den hellige skrift, som kan gøre dig vis til salighed ved troen på Kristus Jesus.” 2 Tim. 3: 15.

12. Hvad er den hellige skrift fornemmelig nyttig til?
”Den ganske skrift er indblæst af Gud og nyttig til lærdom, til overbevisning, til rettelse og optugtelse i retfærdighed.” 16de vers.

13. Hvad roste apostlene de fra Berøa for?
”Men disse var mere veltænkende end de i Tessalonika, de annammede ordet med al redebonhed og ransagede daglig skrifterne, om disse ting havde sig således” Ap G. 17:11.

14. Hvad skulle menneskene leve ved?
”Mennesket lever ikke alene af Brød, men ved ethvert ord, som udgår gennem Guds mund.” Matt 4:4. Her vidner Jesus om ethvert Guds ord, at det tjener til at bevare Menneskets liv; derfor bør vi ikke forkaste nogen del deraf. Og dersom vi skulle leve ved Guds ord, så må vi benytte det daglig; thi vi behøve næring hver Dag for at leve, og den Næring, Skriften giver os, tjener ikke blot til opholde os i det nærværende liv, men den åbenbarer Kristus for os, som er det sande Brød, hvorved vi kunne få evigt liv. Joh. 6: 32.51.

15. Hvor højt har Gud ophøjet sit ord?
”Jeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit navn for din Miskundhed for din Sandhed, thi du har gjort dit ord herligt over al dit navns herlighed.” Sal. 138:2
Dersom Gud har forherliget sit ord over alt andet, så bør vi behandle det med den største ærbødighed og ransage det daglig, at vi hele tiden kan lære Guds ord at kende.

næste