Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

s. 415 – frafaldets mærke.

1 Imod hvilken synd advarer den tredje engel?
”Og den tredje engel fulgte dem og sagde med høj røst: Dersom nogen tilbeder dyret og dets billede og tager mærket i sin pande eller i sin hånd, han drikker og Guds vredes vin.” Åb.9.10.

2 Ved hvilken magt indskærpes dette mærke blandt dem, som modtager det?
”Og det [dyret med to horn] gør, at der gives alle både små og store, rige og fattige, både frie og trælle, et mærke i deres højre hånd eller i deres pande.” Åb. 13,16.

3 Hvad vil de bevare, som ikke antager Dyrets mærke?
”Her er de helliges tålmodighed; her er de, som bevare Guds befalinger og Jesu tro.” Åb. 14,12.
Anmærkning.. - Disse skriftsteder viser tydelig, at Dyrets mærke er noget som skrider ligefrem imod Guds bud. Ligesom det første dyr selv har indskærpet søndagens helligholdelse ved den borgerlige magt, således vil dyret med to horn, når det gør et billede til det første dyr, indskærpe det samme på samme måde.

4 Hvilken dag er sabbat?
”Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud.” 2 Mos. 20,10.

5 Hvad siger Gud om at holde sabbaten?
”Dersom du holder din fod i hvile på sabbaten, og ikke gør, hvad du selv har behag i, på min hellige dag.” Es. 58,13.

6 Over hvilken dag er Kristus Herre?
”Således er menneskenes søn en Herre også over sabbaten.” Mark. 2,28.

7 Hvad siger lærde mænd om, at sabbaten er forandret til den første dag?
Den augsburske konfessions 28. artikel siger: ”Hvad skal man mene om søndagen og lignende kirkeskikke? Hertil svares, at det er biskopperne eller præsterne tilladt at træffe foranstaltninger, for at alt i kirkerne kan se med orden og sømmelighed.” - Par. 17.
”Således forholder det sig med Søndagens, påskens, pinsens samt lignende helligdages helligholdelse og kirkeskikkens iagttagelse. De er mene, at helligholdelsen af søndagen i stedet for sabbaten er i kraft af kirkens myndighed påbudt som nødvendig, tager stort fejl.” - Par. 19.
”Nogle påstår, at søndagens helligholdelse vel ikke er en guddommelig anordning, dog ligesom en guddommelig anordning. De giver forskrifter angående helligdage, hvorvidt det på dem er tilladt arbejde. Hvad er sådanne påstande andet end Snarer for samvittighederne.” - Par. 20.
I Melanchtons forklaring, som kaldes den augsburgske konsessions apologi, læser vi følgende (artikel 4, pr 9): ”Således mener vi, at Kristi enhed heller ikke lider noget skår ved forskellige af mennesker anordnede skikke. Imidlertid er det vor mening, at almindelige skikke for udvortes freds skyld bør overholdes, ligesom j også vi i vore kirker gerne beholder Messens orden, søndagen og de andre højtider og med taknemmelige hjerter antager nyttige gamle anordninger.”
Westermeister siger i sin kirkehistorie (1. del, 6. afsnit, par 3) om forsamlingstider og Fester: De første kristne ”som derfor hver dag sammen til fælles opbyggelse. Men fra Verdens begyndelse af var der i ugen én dag, som frem for alle var helliget af Gud selv for menneskene; og når det blot kom derpå an, at man af dens højtideligholdelse ej gjorde sig nogen fortjeneste til Salig, så kunne de kristne ikke tage i betænkning også ved en forhøjet andagt at udmærke den frem for de øvrige.”
Lektor P. Waldenstrøm siger: ”Hvad Bibelens bud om sabbaten angår, så er det klart og uimodsigeligt, at det handler om lørdagen og ikke kan anvendes på nogen anden dag. Der står ikke, at man skal holde hver syvende dag, men den syvende dag hellig. Men den syvende dag er lørdagen ikke søndagen. . . .Det er også aldelesuimodsigeligt, at Kristus og Apostlene holdt sabbatsbudet. Både evangelierne og apostlene holdt sabbatsbudet. Både Evangelierne og Apostlenes gerninger viser dette så tydelig, at ingen nogensinde tænker på at nægte det. Over alt i det nye testamente, hvor der tales om sabbaten på en bestemt dag, mens lørdagen, aldrig nogen anden dag. . . .Det er lige så klart, at der i det nye testamente ikke findes noget bud om at helligholde søndagen som sabbat. . . At de ældste kristne plejede at holde gudstjeneste om søndagen synes vel antageligt at Ap. G. 20, 7; men det kan ikke bevises, og om det end kunne bevises at det var deres sædvane, så følger deraf aldeles ikke, at vi skal anse denne skik for et Guds bud.” - Pietisten for maj 1888.

8 Ved hvilket mærke eller tegn beviser pavemagten sin myndighed til at gøre det til synd at overtræde kirkens befalinger?
”Netop derved, at den har forandret sabbaten til søndag, hvilket protestanterne erkendte for ret. . . Thi når de holder søndagen, erkender de at kirken har ret til at anordne højtider og at gøre deres tilsidesættelse af synd.” - Abridgment of Christian doctrine, side 58.

9 Hvad søgte det første dyr i Åb. 13 at indskærpe blandt folket i det femte århundrede ved hjælp af den borgerlige magt?
Søndagens helligholdelse. - Se Reanders kirkehistorie, 2. bind, side 300, 301.

10 Hvad søger den nationale reformforening nu at gøre i de foreenede stater?
At indskærpe søndagen som en religiøs anordning blandt alle klasser. - Se den foregående bibellæsning.

11 Hvad vidner skriften om dem, som giver efter for denne uskriftsmæssige forandring?
Den siger, at de tilbeder dyret og dets billede.

12 Hvor strengt ville de indskærpe denne tilbedelse og dette mærke?
”At dyrets billede endog kunne tale og gøre, at hvilke som helst, der ikke ville tilbede dyrets billede, skulle ihjelslås. Og det gør, at der gives alle, både små og store, både rige og fattige, både frie og trælle, et mærke i deres højre hånd eller i deres pande; og at ingen kan købe eller sælge, uden den, som har mærket.” Åb. 13,15-17.

13 Hvilken advarsel giver Herren imod at antage dette mærke?
”Og den tredje engel fulgte dem og sagde med høj røst: Dersom nogen tilbeder dyret og dets billede og tager mærket i sin pande eller i sin hånd, han drikker og Guds vredes vin.” Åb. 14,9.10.

14 Hvad er Guds vredes vin?
”Og jeg så et andet tegn i himmelen, stort og forunderligt syv engle, som havde de syv sidste plager; for med disse fuldkommes Guds vrede.” Åb. 15,1.

15 Hvor vidt vil dyrets tilbedelse blive udbredt?
”Og de skal tilbede det, alle, som bor på jorden, hvis navne ikke fra verdens begyndelse er skrevet i lammets, det slagtedes, livets bog.” Åb. 13,8.

16 Vil alle antage mærke?
”Og jeg så som et glarhav, blandet med Ild, og dem, som havde vundet sejr over dyret og over dets billede og over dets mærke og over dets navns tal, stående ved glarhavet og holde Guds harper.” Åb. 15,2.

17 Den tredje engelsbudskab advarer imod at tilbede dyret og antage dets mærke. Hvad følger efter dette budskab?
”Og jeg så, og se, en hvid sky, og en sad på skyen, lig et menneskes søn, som havde en guldkrone på sit hoved og en skarp segl i sin hånd.” Åb. 14,14.

18 Hvad udretter Kristus på den tid?
”Og den, som sad på skyen, lod sin segl gå over jorden, og jorden blev høstet.” 16 vers.

19 Hvad er det, som kaldes høsten?
”Høsten er verdens ende; og høstfolkene er englene.” Matth. 13,39.
Anmærkning.. - Når dyrets mærke indskærpes, vil det blive en af de vanskeligste tider, Guds menighed nogensinde har gennemgået. Som man ser af de sidst anførte skriftsteder, følge Herrens Komme og verdens ende straks efter, at mærket indskærpes. Den tredje Engels budskab, som advarer imod at tilbede dyret og dets billede, er derfor en af de vigtigste ting i dette liv for den nærværende.

næste