svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 457 – Afhold.


1 I hvilken forbindelse omtaler apostlen afholdenhed?
”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed. Mod sådanne er loven ikke. Gal. 5,22.23.

2 Hvad siger han om den, som kæmper?
”Hver den, som kæmper, er afholdende i alt.” 1 Kor. 9,25.

3 Hvad siger Paulus, at han gjorde for at fuldende den kristnes løb med glæde?
”Men jeg spæger mit legeme og holder det i trældom, at ikke jeg, som prædiker for andre, skal selv blive forskudt.” 27. vers.

4 Hvilken virkning har drukkenskab på et menneske?
”Hvem har Ak? Hvem har Ve? Hvem har trætter? Hvem har bekymring? Hvem har sår uden sjæl? Hvem har røde øjne? De, som sidder længe ved vinen, de, som går ind at prøve den stærke drik.” Ordsp. 23,29.30.

5 Hvorfor skal konger ikke drikke stærk drik?
”Det bør ikke konger at drikke vin, ej heller fyrster at drikke stærk drik, at han ikke skal drikke og glemme det, som er lov, og forvende alle elendige folks ret.” Ordsp. 31,4.5.

6 Hvorfor fik præsterne i den gamle pagt ikke tilladelse til at drikke stærk drik?
”Men Herren talte til Aron og sagde: Du og dine sønner med dig skulle ikke drikke vin eller stærk drik, når I går ind i forsamlingens paulun, . . . for at I kan gøre skilsmisse i mellem det hellige og det vanhellige, og imellem det urene og det rene.” 3 Mos. 10,8-10.

7 Hvorfor nægtede Daniel og hans medbrødre at drikke kongen af Babels vin?
”Men Daniel satte sig for i sit hjerte, at han ikke ville besmitte sig med kongens mad og med den vin, som han drak.” Dan 1,8.

8 Hvad forlangte de, efter at de havde vægret sig ved at nyde de ting, man bød dem?
”Forsøg dog med dine tjenere i ti dage, og lad dem give os grøntsager at æde og vand at drikke.” 12. vers.

9 Hvorledes så disse hebræere ud ved slutningen af de ti dages prøve?
”Og efter at ti dage var tilende, viste det sig, at deres udseende var smukkere, og at de var federe af kød end alle drengene, som åd kongens mad.” 15. vers.

10 Fandt man i riget ved slutningen af de tre år, hvori de skulle lære det kaldæiske sprog, nogen, som kunne måle sig med disse afholdsmænd i lærdom?
”Og der dagene var til ende, . . . talede kongen med dem, og ingen af dem alle sammen blev fundet som Daniel, Hanania, Mifael og Asaria. . . Og i alle Sager, der krævede visdom og indsigt, og om hvilke kongen spurgte dem, fandt han dem ti gange at overgå alle de spåmænd og sværgere, som var i hans hele rige.” 18.-20. vers.

11 Anbefalede Paulus ikke brugen af vin, ved en særskilt lejlighed?
”Drik ikke mere vand, men nyd lidt vin for din mave og dine jævnlige svagheder.” 1 Tim. 5,23.
Anmærkning. - Bibelen omtaler to slags vin. Den ene er den friske druesaft, som blev trukket af druerne i bægeret, når man ville drikke. 1 Mos 40,11. Det er om den slags vin, der står, at den glæder Gud og mennesker (Dom. 9,13), og at den tører bort, når vinen er ødelagt. Joel 1,10-12. Den anden slags vin blev sat hen, indtil den gørede så at der dannes alkohol af de forrådnede bestandele. Es 65,8.

12 Hvorledes omtales den første slags vin?
”Han gav ham smørbasilisk af køer og mælk af får, med fedmen af lam og vædere, fødte i Basan, og bukke, med hvedens fedste marv; og druens blod drak du som vin.” 5 Mos. 32,14.

13 Hvorledes fremstilles den anden slags?
”Se ikke til vinen, hvor den er red, hvor den perler i bægeret; glat går den ned. Til sidst skal den bide som en slange og stikke som en basilisk.” Ordsp. 23,31.32. Når Vinen perler i bægeret, viser det, at den har gæret. Man kan da se, hvorledes perlerne efter de små luftbobler bevæger sig fra bunden opad.

14 Med hvilke andre laster findes drukkenskab mere eller mindre forenet?

”Hor, skørlevnet, urenhed, uterlighed, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskab, kiv, nid, vrede, trætte, tvedragt, partier, avind, mord, drukkenskab, frådseri og deslige.” Gal. 5,19-21.

15 Kan en dranker indgå i Guds rige med mindre han omvender sig?

Ej heller tyve, ej heller gerrige, ej heller drankere, ej heller skændegæster, ej røvere skal arve Guds rige.” 1 Kor. 6,10.

16 Hvorledes bør da en kristen forholde sig mod den, som vedbliver at hengive sig til drukkenskab?
”Men nu har jeg skrevet jer, at I skal intet have at skaffe, dersom nogen, der kaldes en broder, eller en skjørlever eller gerrig eller en afgudsdyrker eller en skændegæst eller en dranker.” 1 Kor. 5,11.

Bort med den røde, stærke vin,
Kom, sluk din tørst med vandet;
Giv os den klare drik fra Gud
Giv os den ren, ublandet.
I skov og dal, fra høje bjerge
Rigelig den strømmer frem,
Klar som krystal fra kilden risler,
bringer lindring i vort hjem.
Bort med den røde, stærke vin,
sluk blot din tørst med vandet;
Bort med den Vin, som perler rød
Og bringer sorg i landet.

næste