Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

s. 510 – Gæstfrihed

1 Forklar ordet gæstfrihed?
Gæstfri: ”Som gerne ser græker hos sig, finder fornøjelse i at have venner eller andre fremmede ved sit bord.” – Molbech.

2 Er gæstfrihed befalet som en pligt?
”Glem ikke gæstfrihed.” Hebr. 13,2. ”Lån hverandre gerne hus.” 1 Pet. 4,9. ”Den fremmede, som opholder sig hos jer, skal være jer som en indfødt af jer, og du skal elske ham som dig selv.” 3 Mos. 19,34.

3 Hvorfor bør vi således vise kærlighed eller gæstfrihed mod fremmede?
”Thi Herren jeres Gud, er en Gud over guderne, . . . som elsker den fremmede, så han giver ham brød og klæder. Derfor skal i elske den fremmede? 5 Mos. 10,17-19.

4 Henhør dette til den sande kristendom?
”En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud og faderen er denne, at besøge faderløse og enker i deres trængsel.” Jak. 1,27.

5 Hvem er således pligtig til at vise gæstfrihed?
”Desuden formaner jeg jer, brødre! . . . . vær hverandre inderlig hengivne i broderlig kærlighed; . . antag jer de hellige nødtørstighed; lån gerne hus.” Rom. 12,1.10.13. ”En enke bør ikke udnævnes yngre end tresindstyve år, som har været én mands hustru, som har vidnesbyrd for gode gerninger, . . . at hun gerne lånt hus, . . . at hun har forsørget de betrængte, at hun har taget sig efter al god gerning.” 1 Tim. 5,9.10.

6 Er evangeliets tjenere fri for at udøve denne pligt?
”Derfor bør det en biskop at være ustraffelig, én kvindes mand, årvågen, sindig, tugtig, gæstfri.” 1 Tim 3,2. ”Thi det bør en biskop at være . . . gæstfri.” Tit. 1,7.8.

7 Mod hvem bør vi vise gæstfrihed?
”Lån hverandre gerne hus.” 1 Pet. 4,9. ”Derfor, eftersom vi har lejlighed, lad os gøre det gode med mod alle, men mest mod troens egne.” Gal. 6,10.

8 Bør vi vise gæstfrihed mod vore fjender?
”Dersom da din fjende hungrer, så giv ham mad; dersom han tørster, så giv ham drikke.” Rom. 12,20

9 Hvad siger skriften om at gøre forskel på rige og fattige?
”Mine brødre! hav ikke den Herre Jesu Kristi, den herliggøres, tro med persons anseelse. Thi dersom der kommer en mand ind i jeres forsamling med guldring på fingeren, i skinnende klædebon, men der kommer også en fattig ind i skident klædebon; og I fæste øjet på den, som bærer det skinnende klædebon, og siger til ham: Du, sæt dig her hæderlig; og I siger til den fattig: Du, stå der eller sid der nede ved min fodskammel: gør I da ikke uvillig forskel hos jer selv og bliver dommere efter onde tanker?” ”Men dersom I anser personer, gør I synd.” Jak. 2,1-4,9.

10 Med hvilket sindelag bør vi øve gæstfrihed?
”Lån hverandre gerne hus uden knur.” 1 Pet. 4,9. ”Du elskelige! du gør trolig alt, hvad du gør mod brødrene og mod de fremmede.” 3 Joh. 5. ”Og uddelte jeg alt mit guds til de fattige, . . . men havde ikke kærlighed, da gavnede det mig intet.” 1 Kor. 13,3.

11 Hvem ærer vi, når vi viser gæstfrihed?
”Og kongen skal svare: . . . Hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, har I gjort mod mig.” Matth. 25,40.

12 Hvad talte Frelseren om ved denne lejlighed?
”Thi jeg var hungrig, og I gav mig at æde; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremme, og I tog mig til jer; jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i fængsel, og i kom til mig.” Matth. 25, 35.36.

13 Hvilken virkning har gæstfrihed på den, som udøver den?
”Saligt er det at give, hellere end at tage.” Ap. Gj. 20,35. ”En sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal blive vederkvæget.” Ordsp. 11,25. ”Den, som har et godt øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit brød.” Ordsp. 22,9.

14 Hvorledes kan gæstfrihed virke på en fjende?
”Thi når du det gør, samler du gloende kul på hans hoved.” Rom. 12,20.

15 Har Herren lovet at belønne dem, som viser gæstfrihed?
”Hvem, som tager imod en profet, fordi han er en profet, skal få en profets løn; og hvem, som tager imod en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal få en retfærdigheds løn. Og hvem, som giver en af disse ringe blot et bæger koldt vand at drikke, fordi han er en discipel, sandelig siger jeg jer, han skal ingen lunde miste sin løn.” Matth. 10,41.42.

16 Vil et menneske tabe noget her i livet ved at være gæstfri?
”Hvem, som giver den fattige, skal ikke lide mangel.” Ordsp. 28,27. ”Hvem, som forbarmer sig over den ringe, låner Herren, og han skal betale ham hans velgerning.” Ordsp. 19,17. ”Giv, så skal I gives; en god, knuget og skuddet og overflødig måde skulle de give i jeres skød; for med den samme måde, som I måler med, skal I måles igen.” Luk 6,38.

17 Hvad vil til sidst blive lønnen for gæstfrihed?
”Kom hid, min faders velsignede! arv det Rige, som I har beredt fra Verdens grundvold blev lagt. For jeg var sulten, og I gav mig at æde; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog mig til jer.” Matth. 25, 34.35.

18 Omtal nogle personer i bibelen, der er bekendte for gæstfrihed?
Abraham (1 Mos 18,1-8); Lot (1 Mos 19,1-3); Jetro, Moses’ Svigerfar (2 Mos 2,20; 4,10); den fattige enke i Zarepta (1 Kong, 17, 8-16); Job 31,32); de to disciple i Emaus (Luk 24,28.29); Publius (Ap. G. 28,7-10).

Anmærkning. – Følgende beretning af en rejsende på vor tid, de la Roque, oplyser meget slående mange skriftsteder: ”Vi kom ikke til bjergets fod før efter solnedgang, og det var næsten nat, da vi drog ind på sletten; Men den var fuld af landsbyer, for det meste beboede af Maoritter, hvorfor vi gik ind i den første, kom vil til, for at tilbringe natten. Det var stedets præst, som ønskede at herbergere os. Han gav os aftensmad under træerne foran sin lille bolig. Mens vi sad ved bordet, kom en fremmed med en hvid turban på hovedet. Efter at har hilst på de tilstedeværende satte han sig til bords uden nogen ceremoni og spiste med os. Nogen tid derefter gik han bort og gentog, idet han gik, Guds navn flere gange. De fortalte os, at han uden tvivl var en rejsende, som behøvede mad, og at han benyttede sig af lejligheden i overensstemmelse med skik og brug i østerlandene, nemlig at vis gæstfrihed mod alle mennesker til alle tider.” – Dictionary of the Bible, udgivet af det amerikanske traktatselskab, art. gæstfrihed. De første kristne var så villige at efterfølge denne pligt, at endog hedningerne beundrede dem derfor. De var gæstfrie mod alle fremmede, men især mod troens egne.

Guds kærlighed jeg ønsker kun at eje
Udi mit hjerte som den bedste skat.
Den styrker sjælen i sin sorg og møje,
Og gør os kærligsindet mod enhver.

Bort fra hans flok enhver vanhellig tvisten.
O, tro ej dem, som sige, at man er
På jorden her en nu des bedre kristen,
Jo større had til andres tro man bær.

Er din tro bedst, så vis den som den bedste.
Elsk hver, og spørg ej efter land og stand;
og hvem det er, så er han dog din næste,
Han var jøde, hedning, muselmand.

Vil du ej falde selv engang for dommen,
så døm da ingen før du tiden her;
men elsk enhver som Jesus og hans fromme,
indtil du hist kan samles med dem her.

næste