Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

s. 516 – vandringen i lyset.

1 Anser Herren det for nødvendigt, at hans børn vandrer i lyset?
”Da sagde Jesus til dem: lyset er endnu en lille tid hos jer. Vandre den stund, I har lyset, at mørket ikke skal overfalde jer! Og hvem, som vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går.” Joh. 12,35.

2 Hvad må man gøre for at få godt af Kristi blod, når man begynder på livets vej?
”Men dersom vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi samfund med hverandre, og Jesu Kristi hans søns blod renser os fra al synd.” 1 Joh. 1,7.

3 Hvor længe kan en kristen vente, at lyset vil skinne på hans vej?
”Og de retfærdiges sti er som et skinnende lys, der bliver klarere og klarere indtil middag.” Ordsp. 4, 18.

4 Hvilken slutning kunne vi drage, når lyset ikke således tiltager?
”Lys er såret for den retfærdige, og glæde for de oprigtige i hjertet.” Sal 97,11. Den, som snubler og standser uden at sætte nye forsætter, må med rette slutte, at han ikke er i en god tilstand for at få lys.

5 Hvad bliver der af det lys, man har, dersom man efterlader at benytte det?
”Øjet er legemets lys; når dit øje derfor er sundt, er og dit gamle legeme lyst, men dersom det er ondt, er og dit legeme mørket.” Se derfor til, at det lys, der er i dig, ikke er mørke.” Luk. 11, 34,35.

6 Hvorfor fordømmes de, som ikke kommer til lyset?
”Men denne er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mere mørket end lyset; for deres gerninger var onde.” Joh. 3,19.

7 Dersom nogen virkelig søger efter sandhed, hvad vil han så gøre?
”Men hvem, som øver sandhed, kommer til lyset, at hans gerninger må blive åbenbare; thi de er gjort i Gud.” 21. vers.

8 Hvad vil de, som forkaster lys og sandhed, til sidst ledes til at tro?
”Derfor skal Gud også sende dem kraftige vildfarelser, at de skal tro løgnen, på det alle skal dømmes, som ikke troede sandheden, men havde velbehag i uretfærdighed. 2 Thess. 2,11.12. Guds fremstilles her, som om han sendte vildfarelser, simpelthen af den grund, at han ikke frier dem derfra. Han kan ikke beskytte menneskene, med mindre de vandrer i Sandhedens lys. Der er mange eksempler i bibelen, som viser at Herren således har over ladt sit folk til vildfarelser. Se Sal. 81,13; Rom. 1,24.

9 Hvorfra får man lys?
”Dit ord er en lygte for min fod, og et lys på min sti.” Sal 119, 105. 130; Ordsp. 6, 23.
Anmærkning. – Jo mere inderlig man ønsker at kende Guds vilje og stræber efter at følge alt det lys, man har, desto mere lys og sandhed fra Gud vil fylde sjælen. At vi har vidnesbyrd om, at Gud har antaget os, er ikke noget bevis på, at der ikke er mere lys for os. Dersom lys er fået for de retfærdige, så kan de vente at se nye pligter fremstillede for dem i Guds dyrebare ord.

10 For hvem vidnede Guds engel, at han behagede Herren?
Han så klarlig i et syn, ved den niende time på dagen, en Guds engel, som kom ind til ham og sagde til ham: Kornelius! Men han så stift p ham og blev forfærdet og sagde: Hvad er det Herre? Han sagde til ham: Dine bønner og dine almisser er steget op for Gud og ihukommede.” Ap. G. 10, 3.4.

11 Sagde Englen der på til ham, at han ikke skal gøre eller lære mere for at blive salig?
”Og send nu nogle til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med tilnavnet Peter. Han er til herberge hos en vis Simon, en graver, hvis hus er ved Havet, han skal sige dig, hvad dig bør at gøre.” 5 og 6. vers.
Anmærkning. – Grunden, hvorfor Herren så nådig sendte en af sine engle til Kornelius, var ikke, at han var fuldkommen i sine veje; men Gud så hos ham et oprigtig ønske om at følge enhver fordring, som han blev opfyldt om. Denne Ånd behagede Gud. Derefter gav han Kornelius anledning til at lære hele sandheden af Peter, så at han kunne blive frelst. Gud forandres ikke; han gør endnu det same for oprigtige gudhengivne mennesker. Enhver kan få anledning til at få alt det lys, som han vil vandre i. Dersom han forkaster lyset, når det fremstilles for ham, så forkaster han Guds beskyttelse og bliver overladt til fjendens angreb.

12 Hvad formanes vi til at bevare?
”Thi vi er blevet delagtige i Kristus, såfremt vi bevarer vor første bestandighed fast indtil enden.” Hebr. 3,14; Matth. 10,22.

13 Hvem vil Gud velsigne blandt dem, som hører profetiens ord?
”Salig er den, som læser, og de, som hører profetiens ord og bevare det, som er skrevet i den.” Åb. 1,3. Dette viser, at når vore kundskab om ting tiltager, så forøges også vort ansvar. Vi lever i de sidste tider, i den slægt, som hører det sidste nådens budskab. Åb. 14,9-12. Dette budskab fremhæver Guds befalinger og Jesu tro som noget, der vil fri os fra at tage dyrets mærke.

14 Er der noget eksempel på, at Gud har forkastet mennesker, som han engang elskede, fordi de vægrede sig ved at lyde ham?
”Men jeg vil påminde eder, skønt I fuldt vel vide det, at Herre, der han havde frelst folket af Ægyptens land, ødelagde dog derefter dem, som ikke troede.” Jud. 5.

næste