svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 323 – Røveren på korset.


1 Da røveren på korset henvendte sig til Frelseren med sin bøn, hvad svarede han så?
”Og Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, i dag skal du være med mig i Paradis.” Luk. 23:43.

2 Hvilket mærkværdigt træ findes i Guds paradis?
”Den, som sejrer, han vil jeg give at æde af livets træ, som er midt i Guds paradis.” Luk. 23:43.

3 Ved hvilken flod vokser livet træ?
”Og han viste mig livets vands rene flod, skinnede som krystal, som udvælder fra Guds og lammets trone. Midt i dens gade og på begge sider af floden vokser livets træ. Åb. 22:1,2.
Anmærkning. – Man ser her ikke blot, at livets træ er i Guds paradis, men at det vokser på begge sider af den flod, som udgår fra Guds trone. Dette viser, at livets træ og Guds trone begge findes på samme sted, og at paradis selvfølgelig er det sted, hvor Gud bor.

4 Hvor længe efter Kristi korsfæstelse skete hans opstandelse?
”For jeg overgav jer iblandt de første, hvad jeg fik: at Kristus døde for vore synder efter skrifterne; og at han blev begravet; og at han opstod den tredje dag.” 1 Kor. 15:3-5.

5 Hvad sagde han til Maria den dag, han opstod?
”Jesus siger til hende: Rør ikke ved mig, for jeg er endnu ikke opfaret til mit fader.” Joh. 20:17.
Anmærkning. – Dette var den tredje dag, efter at Kristus havde givet Røveren sit løfte, og dog kunne Kristus sige, at han ikke havde været i paradis, siden han blev korsfæstet. Der er ingen grund til at betvivle sandheden af vor Frelsers ord ved begge disse lejligheder. Vi må derfor søge at harmonere hans vidnesbyrd, selv om vi derved må tilsidesætte forudfattede meninger.

6 Hvad indeholdt røverens bøn?
”Og han sagde til Jesus: Herre! kom mig i hu, når du kommer i dit rige.” Luk. 23:42.

7 Hvornår har Kristus sagt, at han vil tage sine disciple til sit rige?
”Og når jeg er gået bort, og får beredt jer sted, kommer jeg igen, og vil tage jer til mig, at hvor jeg er, skal også I være.” Joh. 14:3.

8 Hvornår og hvorledes skal de retfærdige, både levende og døde, være med Kristus?
”For Herren selv skal komme ned af himelen med et anskrig, med overengels røst og med Guds basun, og de døde i Kristus skal opstå først; derefter skal vi, som lever, som overbliver, rykkes tilligemed dem hen i skyerne, til at møde Herren i luften; og således skal vi altid være med Herren.” 1 Thess. 4:16,17.
Anmærkning. – Disse skriftsteder viser klart, at tiden da de retfærdige skal være med Kristus, er ved hans andet komme, og ikke før. Da vil den angergivne røver uden tvivl blive ihukommet af Herren og få en plads i hans rige. Man kunne spørge:

9 Hvorfor brugte Kristus ordet i dag til at svare på røverens spørgsmål?
Simpelthen for at gøre sit løfte mere eftertrykkeligt, da dette var en almindelig talemåde. Se Sach. 9:12. Kristus havde forkyndt, at han skulle tage et rige i besiddelse. Luk. 19:12-15. Men nu var han grebet af jøderne og korsfæstet og var døden nær. Hans påstand blev forhånet (Matth. 27:29-42), ja endog hans disciple forlod ham. Trods alt dette troede dog røveren frelserens ord og bad før sin død om at få en plads i hint rige, når det skulle komme. For at lægge vægt på sit løfte sagde frelseren: ”Sandelig siger jeg dig i dag,” – selvom alle nærværende omstændigheder synes at være mig imod, så siger jeg dig dog i dag, hvor svag jeg end er og nær ved døden, ”at du skal være med mig i Paradis.” Man behøver blot at sætte kommaet efter ordet ”i dag”, så bortskærer det enhver vanskelighed, og bringer alle de skriftsteder i harmoni, som omtaler dette punkt. Dette kan ikke være fejl, eftersom den oprindelige skrift var aldeles uden kommaer. Disse tegn er først senere blevet indført og burde aldrig afgøre et skriftsteds mening således, at det kommer i strid med andre skriftsteder.

Når du kommer i dit rige
Syndere til skræk og gru,
Med hin røver jeg dig beder,
Herre kær, kom mig i hu.

næste