svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 328 - At vandre bort fra legemet.


1 Hvilket emne omhandler Paulus i 2 Kor 5:1-8?
"For vi ved, at dersom vort jordiske hus, denne hytte nedbrydes, har vi en bygning af Gud, et hus, som ikke er gjort med hænder, evigt i himlene." 1.vers. I dette vers tales om de troendes nærværende og tilkommende tilstand.

2 Hvorledes er vor tilstand, medens vi er her i vort jordiske hus, i denne hytte det er, i denne dødelige tilstand?
"For i dette sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor himmelske bolig; . . . . for så længe vi er i denne hytte sukke vi besværende, eftersom vi ikke vil afklædes, men overklædes, af det dødelige kunne blive oplugt af livet." 2.,4. vers.

3 Hvor taler apostlen om det samme?
"For vi ved, at al skabningen tilsammen sukker og er til sammen i smerte indtil nu." Rom. 8:22.

4 Hvor mange slags tilstande taler apostlen om her?
Tre: 1) tilstanden i det nærmeste liv, hvor vi er iklædte med det "jordiske hus". 2 kor.5:1,4. 2) En uvirksom tilstand, som han i tredje og fjerde vers kalder at afklædes og være nøgen. 3) En herlig tilstand, når det dødelige bliver opslugt af livet, og vi overklædes med vor himmelske bolig. 2., 4. vers.

5 Hvilken af disse tilstande længtes apostlen efter?
"For i dette sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor himmelske bolig." 2. vers.

6. Hvad sagde han om den anden eller mellemtilstanden?
"Eftersom vi ikke afklædes." 4 vers.

7 Hvorledes kan man bevise, at Paulus så fremad til den herlige tilstand efter opstandelsen, idet han sagde, at han ønskede at overklædes med den himmelske bolig?
Med et parallelt skriftsted i rom. 8:23: "Dog ikke det alene, men også de, som har åndens førstegrøde, også vi selv sukke i os selv, forventede en sønlig udkårelse, vort legemes forløsning."

8 Hvornår sker legemets forløsning?
"For Herren selv skal komme ned af himmelen med et anskrig, med overengels røst og med Guds basun, og de døde i Kristus skal opstå først." 1 Thess. 4:16.

9 Hvornår skal det dødelige opsluges af livet?
"Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal vel ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i en hast, i et øjeblik, ved den sidste basun; for Basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og vi skal forandres. For det bør dette forkrænkelige at iføres uforkrænkelighed, og dette dødelige at iføres udødelighed." 1 Kor. 15:51-54.
Anmærkning. - At være nøgen eller afklædt må have hensyn til døden. Det er klart i det hele taget, at apostlenes længsel og tros øje var henvendt på den forløsning, som stunder til.

10 Dersom vor himmelske bolig er den udødelige tilstand, hvorledes kan apostlen så sige, at vi har den?
"Og dette er vidnesbyrdet at Gud har givet os det evige liv; og dette liv er i hans søn." 1 Joh. 5:11. "Den, som har sønnen, har livet." 12. vers. Dette liv har vi i troen. Dette liv er det samme som den udødelige tilstand, hvilken Paulus kalder vor himmelske bolig.

11 Hvornår bliver et mennesket skikket til at være hjemme hos Herren?
Ikke før han er forløst fra alt dødeligt og forkrænkeligt. 1 Kor. 15:50; 1 Thess. 4:17.

12 Hvilken tilstand har apostlen hensyn til, når han taler om at være "til huse i legemet"? 2. Kor. 5:6.
Til den første tilstand, som er omtalt i 1 vers.

13 Hvilken tilstand har han hensyn til med udtrykket: "at være hjemme hos Herren"?
Til den tredje tilstand, som kommer, når det dødelige bliver opslugt af livet.

14 Hvad har apostlen hensyn til med alt dette?
"For os bør alle at åbenbare for Kristi domstol, at hver kan få efter det, som sket er ved legemet, efter det, som han har gjort, enten godt eller ondt." 2 Kor. 5:10.

15 Hvad siger Paulus, at han vil få, når han fremstilles for denne domstol?
"Iøvrigt er retfærdighedens krone henlagt til mig, hvilken Herren, den retfærdige dommer, skal give mig på hin dag, og ikke alene mig, men også alle dem, som har elsket hans herlige åbenbarelse." 2 Tim 4:8

16 Hvad er "retfærdighedens krone"?
Det evige liv.

På jorden, på jorden er ikke mit hjem,
Et bedre for mig er oprundet;
For længes jeg daglig at komme derhen
Og har snart vel overvundet
I troen på ham, som mig elske!

Som fremmed, som fremmed på jorden jeg går
Og væder her ofte mit øje;
Dog trøst i mit hjerte så stille jeg sår,
Når jeg kun ser op til det høje,
Hvor evig min bolig skal være.

Hvem er det? hvem er det? som giver mig trøst,
Når hjertet i sorgen må græde?
Ham har det! han er det! mig har forløst!
Usynlig han nær til mig træder,
Og minder mig, han for mig lever.

Jeg tager min hjælp og min Stav da i Ro
Og vandrer i Dalen hernede.
Jeg ved, at jeg engang skal hos ham så bo,
Som her mig, usynlig vel, leder,
Indtil jeg hist er hos ham hjemme.

næste