Jesus i Helligdommen. - af Uriah Smith

tilbage

Forord

I denne bog optager vi et overordentlig vigtigt emne til drøftelse: Jesus i helligdommen. Vi betragter ham i al hans gerning i forbindelse med Frelsens plan fra først til sidst, men i særdeleshed hans sidste, afsluttende værk for syndere, før nådetiden ender. Vi betragter ham som den udsendte af Faderen, hans repræsentant blandt menneskene. Vi betragter ham som vor Lærer og Vejleder. Vi betragter ham som vort eksempel, »Troens Begynder og Fuldkommer«. Men fremfor alt betragter vi ham som vor Frelser, Genløser og Forbeder, der skænker os evigt liv og evig salighed.

Mange falske opfattelser om over Frelser har gjort sig gældende blandt menneskene, egnet til at vildlede og forføre; thi al sandhedens fjende gør sig al mulig flid for at fremstille Kristus i et falsk lys for verden. Derfor vil nogle, at vi skal betragte Jesus blot som et menneske, vidst nok et godt menneske, men ikke som Faderens enbårne Søn. De vil, at vi skal betragte ham blot som en skabning og ikke som den, gennem hvem alle ting er skabt. De hævder at han ingen tilværelse havde, får han blev født af jomfru Maria, og fornægter, hvad han var i begyndelsen, og den herlighed, han havde hos Faderen, før verden var. De fremstiller ham som ophavet kun til lykken og ikke til selve livet ved sin store fortjeneste. Således fremstilles Jesus i et falsk lys både med hensyn til sin natur, sit væsen og sine underfulde gerninger. Hensigten med denne (4) bog er således at fremstille for Frelser for læseren, at han ikke skal bedrages af disse vildfarelser, men se ham som han er i gerning og sandhed, »al guddommens fylde legemlig.«

Hvis vi kan bidrage til, at læseren ud fra skriftens eget synspunkt kan få et klart blik på Jesus, hvor alt ellers ville være dunkelt for ham, vil hensigten være nået. Særlig har vi lagt vægt på at fremhæve den stilling Jesu indtager i Frelsesplanen, og den gerning, han udfører som vor midler, da dette er en sag af overmåde stor vigtighed og af overordentlig interesse. Her vil man finde betragtninger, som vi håber ikke alene vil anses som nødvendig til en ret forståelse af genløsningens store værk, men som vil være af stort praktisk værd for enhver troende. Hvad der muligvis vil blive den største overraskelse for læseren vil bestå i den kendsgerning, at et emne der så nøje er forbundet med og kaster et så klart lys over genløsningens stor værk, er blevet så meget forsømt og forbigået af de kristne i almindelighed.

Vi anbefaler denne bogs indhold til alle og ønsker, at den må blive læst med omhu og eftertanke, ikke alene på grund af de heri fremholdte sandheders teoretiske og praktiske værd, men fordi den leder til en bedre forståelse af skriften som et hele og omhandler flere vigtige punkter vedrørende Guds plan til menneskenes frelse end noget andet emne, hvorpå verdens opmærksomhed er blevet henledt under profetiens udfoldelse i disse sidste dage.

        U.S.

anm. - På engelsk bærer bogen navnet »Looking unto Jesus«. Ovenstående forord er i det væsentlige som originalen med undtagelse af forandringen af navnet. - overs.